På et begynder kursus lærer du kitesurfing fra bunden. Vi lægger stor vægt på sikkerhed og din forståelse for vind, da dette er hele fundamentet i kitesurfing. Kitevest har holdt mange kurser siden 2008 og vi ved derfor, at vi altid kommer igennem hele programmet.
Du bliver ikke direkte kastet ud på vandet – Men vi bruger det meste af tiden på vandet.
På kursusdagen vil du starte med at få den nødvendige introduktion til sikkerheden og vigtige forhold omkring sporten og udstyret.
Herefter vil du på egen hånd, med små, ufarlige 3,5 m2 drager afprøve de forskellige scenarier, der er blevet gennegået under teorien.
Nu er der styr på de små drager og teorien er forstået. Vi fortsætter med de "rigtige" kites ude på vandet sammen med jeres instruktør.
Her foregår den største del af dagen. I skal gennemføre en række øvelser, hvorefter vi hiver boardet frem og får jer til selvstændigt at sejle.
Til sidst på dagen repeteres & evalueres dagens undervisning. Instruktøren tager enkeltvis stilling til, hvordan du kommer videre på egen hånd.